═slenskar lÝfslindir og lÝfsstÝll

Umheiminn skortir lÝfsnau­synjar sem ═sland ß ofgnˇtt af. Ůurfum vi­ samt a­ bi­la til umheimsins um bj÷rgun? Hvernig viljum vi­ lifa?

Heiminn skortir lÝfsnau­synjar
Hvarvetna Ý heiminum Ý dag er vaxandi eftirspurn eftir eftirfarandi gŠ­um, sem eru megingrundv÷llur mannlÝfs: Mat, ferskvatni, orku og rŠktunarlandi. ┴ m÷rgum st÷­um er n˙ ■egar skortur ß ■essum lÝfsnau­synjum. L÷nd, ■ar sem ■Úttbřli er miki­ og skortur er ß ■essum ■ßttum auk landrřmis, hafa m.a. teki­ upp ß ■vÝ a­ leigja rŠktanleg landsvŠ­i Ý ÷­rum l÷ndum til a­ framlei­a matv÷rur fyrir eigin heimamarka­ til a­ anna ■÷rfinni ■ar. DŠmi um ■a­ er Su­ur-Kˇrea sem leigt hefur stˇr landsvŠ­i ß Madagaskar til langs tÝma til rŠktunar.á

á═sland ß ofgnˇtt lÝfsnau­synja
═sland er aftur ß mˇti afar vel sett a­ ■essu leyti og Ý m÷rgu ÷­ru tilliti. Ůar er til ofgnˇtt ferskvatns, raforku og ˇnřttra m÷guleika til raforku÷flunar. Ůar er fyrirliggjandi ■ekking og afkastageta fyrir framlei­slu ß miklu meira magni af matv÷rum en ■jˇ­in getur torga­, bŠ­i Ý landb˙na­i og sjßvar˙tvegi. RŠktanlegt land og landrřmi er rÝkulegt og plßss er fyrir miklu fleiri Ýb˙a en n˙verandi fj÷lda. Ůar a­ auki hefur stjˇrnarfari­ almennt veri­ st÷­ugt, sÚ­ Ý al■jˇ­legu samhengi, og ÷ryggi ■egnanna hefur s÷mulei­is veri­ gott fÚlagslega sÚ­ og me­ ■vÝ besta Ý heimi. Ůß eru ˇtalin řmis ÷nnur gŠ­i landsins, eins og t.d. tilt÷lulega hreint loft, řmsir einstŠ­ir kostir fyrir fer­a■jˇnustu, lega landsins gagnvart nřjum siglingalei­um Ý nor­ri og margt fleira.á

á═sland ■arf ekki a­ bi­la til umheimsins
Ůegar ÷ll ■essi grundvallaratri­i eru sko­u­ Ý heild og Ý samanbur­i vi­ a­stŠ­ur annarra landa, bŠ­i Ý Evrˇpu og AmerÝku, a­ ekki sÚ tala­ um AfrÝku og AsÝu, blasir eftirfarandi sta­a vi­: ═sland ß yfir a­ rß­a ofgnˇtt nßtt˙ruau­linda ß ■eim svi­um sem lÝfsnau­synleg eru Ýb˙um jar­ar til daglegs lÝfs, ■.e. drykkjarvatn, matv÷rur og orku, auk m÷guleika ß a­ auka framlei­slu ß ■essum v÷rum margfalt frß ■vÝ sem n˙ er til ˙tflutnings.

áUmheimurinn mun bi­la til ═slands
Til lengri tÝma liti­ getur heimsmarka­sver­ ß ■essum afur­um a­eins fari­ hŠkkandi vegna vaxandi eftirspurnar erlendis, til bˇta fyrir vi­skiptakj÷r landsins og ■ar me­ hagsbˇta fyrir ■jˇ­ina. Ůa­ er ■vÝ ekki fur­a, eins og n˙ er ßstatt, a­ l÷nd Ý t.d. Evrˇpu fřsi a­ fß ═sland Ý fÚlag vi­ sig til a­ komast Ý nßnara samband vi­ lÝfslindir ■ess.á

áHeimanmundur og undirlŠgjuhßttur
Ůegar sta­a landsins er a­ styrkjast stˇrkostlega hva­ ■essi atri­i var­ar mß spyrja sig hvort einmitt ■ß sÚ viturlegast a­ kasta ■essum au­i eins og heimanmundi og Ý undirlŠgjuhŠtti upp Ý grß­ugt gini­ ß soltnum og ■yrstum og ˇpr˙ttnum vi­skiptablokkum sem ß mˇti bjˇ­a eitthva­ allt anna­ en ˇmenga­ar lÝfslindir; Allt vegna misskilnings ═slendinga ß a­stŠ­um og samningsst÷­u sinni!á
á
á═slendingar ■urfa ekki a­ ˇttast framtÝ­ina
═slendingar ■urfa ekki, til lengri tÝma liti­, a­ ˇttast skort ß innflutningsv÷rum, eins og olÝu fyrir fiskiskip sÝn og landb˙na­artŠki nÚ a­ra tengda hluti til a­ halda framlei­slukerfi sÝnu og samg÷nguneti gangandi. ┌tflutningsver­mŠti landsins mun fyllilega standa undir slÝkum grundvallarv÷rum og ■jˇnustu erlendis frß. ┌tl÷nd ver­a hß­ari ═slandi en ═sland ■eim og samningssta­a landsins ■vÝ sterk og batnandi. Ůß eru ˇtaldar hugsanlegar olÝuau­lindir vi­ landi­ og vinnsla ■eirra Ý nßinni framtÝ­, sem vŠru bara bˇnus vi­ ■a­ sem framar er tali­.

áSpurning um lifna­arhŠtti og lÝfsstÝl
Hß­ ■vÝ hvernig mßl ■rˇast og hva­a stefna ver­ur tekin af ═slendingum ß ■essum svi­um ■ß munu lifna­arhŠttir og lÝfsstÝll landsmanna Ý framtÝ­inni vissulega mˇtast af ■vÝ. Ătlum vi­ a­ lßta ■a­ rß­ast af umhverfinu og hagsmunum annarra ■jˇ­a, e­a Štlum vi­ a­ rß­a vegfer­ okkar og framtÝ­arhag sjßlf, t.d. me­ meiri ßherslu ß sjßlfbŠrni vi­ nřtingu landsins gŠ­a en hinga­ til?
┴­ur en vi­ hugsanlega ˇskum eftir inng÷ngu Ý vi­skiptablokkir skulum vi­ a­ minnsta kosti gera okkur grein fyrir raunverulegu ver­mŠti au­linda og m÷guleika okkar Ý framtÝ­inni og vega og meta mismunandi valkosti var­andi lifna­arhŠtti og lÝfsstÝl og st÷­u okkar Ý samfÚlagi ■jˇ­anna Ý ■vÝ ljˇsi.


NŠsta fŠrsla

Athugasemdir

1 Smßmynd: Hafsteinn Bj÷rnsson

SŠll Kristinn. Ůessi or­ eru eins og t÷lu­ frß mÝnum munni. MÚr finnst of mikill uppgjafar/t÷fralausnartˇnn liggja Ý or­um ■eirra sem halda ■vÝ fram, a­ okkar framtÝ­arheill rß­ist af ■vÝ a­ vi­ siglum me­ afsal lř­rŠ­isins til Brussel og afhendum ■a­ ■ar og svo fßum vi­ bara allt sem vi­ ■urfum frß ■eim hßu herrum.

Fˇlk gerir sÚr einfaldlega ekki grein fyrir ■vÝ, a­ ■eir sem elta okkur og vilja endilega fß okkur Ý ■etta mi­ur gˇ­a samfÚlag Evrˇpu■jˇ­a, eru ekki a­ ■vÝ af ■eir sÚu svo aumingjavŠnir, heldur hitt, a­ ■eir ßsŠlast ■au gŠ­i sem vi­ eigum og h÷fum.á

Tek undir hvert or­ hjß ■Úr.

Gaman a­ sjß ■ig kominn ß bloggi­, veitir ekki af vel ■enkjandi og skrifandi m÷nnum hÚrna.

Hafsteinn Bj÷rnsson, 20.4.2009 kl. 08:38

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband