FŠrsluflokkur: Kvikmyndir

Tr˙arrit og t˙lkun

Ůa­ mŠtti halda a­ sumt fˇlk og tr˙arsamt÷k haldi a­ ■a­ sem rita­ er Ý helgirit fornra tr˙arbrag­a byggi ß n˙tÝmalegum mynda- og hljˇ­uppt÷kum frß ■eim s÷gusvi­um og ■eim tÝma sem ■ar er lřst. SlÝk er bˇkstafshyggjan. Ůetta kemur veláfram ■egar Ý hlut eiga kvikmyndir sem byggja a­ einhverju leyti ß frßs÷gnum Ý tr˙arritum.

Margir vir­ast ekki ßtta sig ß ■vÝ a­ s÷gur og lřsingar Ý helgiritum, sem og tr˙arlegar kennisetningar og t˙lkun t˙lkenda ■eirra, eru t˙lkun manna; Allt frß Švafornum munnlegum geymdum, ritun ■eirra og annars efnis um sÝ­ir Ý helgirit til forna af m÷nnum ■ar sem efni­ var jafnframt vali­ af a­ilum sem Ý dag myndu kallast ritstjˇrar, og fram til t˙lkunar ■eirra ■a­an Ý frß og Ý samtÝmanum.á

═ sta­ ■ess a­ einbeita sÚr a­ ■vÝ a­ greinaátil dŠmis (sÝgildan) si­fer­islegan bo­skap sem veri­ er a­ leitast vi­ a­ tjß Ý hinum forna texta me­ s÷gum og lřsingum og svi­setningum persˇna Ý tilteknum a­stŠ­um eins og ■ß rÝktu, ■ß heftir bˇkstafshyggjufˇlk sig vi­ or­in og s÷gurnar sjßlfar samkvŠmt or­anna hljˇ­an og t˙lkar textann bˇkstaflega og tekur Ý ■eirri t˙lkun sinni me­al annars ekki tilhlř­ilegt tillit til ■ess a­ a­stŠ­ur og samfÚlag Ý dag eru ekki eins og ■a­ var til forna ß ritunartÝma sagnanna. Ůar me­ er einnig horft fram hjß ■vÝ a­ greina Ý hva­a tilgangi vi­komandi saga kann a­ hafa veri­ ritu­ e­a h÷f­ me­ Ý ritunum. Upphugsa­ar s÷gur og lřsingar sem Štla­ar voru til a­ lřsa Šskilegri og fri­vŠnlegri breytni fˇlks Ý mannlegu samfÚlagi vi­ tilteknar a­stŠ­ur og/e­a byggja ef til vill ß lauslegum heimildumáeru ■ß og teknar bˇkstaflega eins og vi­komandi persˇnur hafi veri­ til og vi­komandi atbur­ir gerst nßkvŠmlega ■annig Ý raunveruleikanum; Jafnvel lřsingar ß hugrenningum og samt÷lum persˇnanna or­rÚtt!

Forfe­ras÷gur Hebrea/═sraelsmannaáhentu­u ÷­rum ■rŠ­i vel til skilgreiningar ß sjßlfskilningi ■eirra til ■ess a­ halda Šttflokkum og ■jˇ­arbrotum ■eirra saman og vi­halda einingu og til a­greiningar frß ÷­rum. Sagan af Nˇa og arkarsmÝ­i hans og flˇ­inu Ý hebresku biblÝunni (Fyrstu Mˇsebˇk) er dŠmi um ■etta. FrŠ­imenn telja ekki ˇlÝklegt a­áh˙n hafiádregi­ dßm af enn ÷­rum og fornari s÷gnum ß sÝnum tÝma, ■.e. babřlonsku sk÷punarmřtunni Enuma Elish, en leirt÷flur me­ henni hafa veri­ tÝmasettar til um 1100 f.Kr og eru taldar vera afrit af enn eldri t÷flum.á-

Tr˙arbr÷g­ hafa skipt miklu mßli fyrir fÚlagslega mˇtun Ý samfÚl÷gum manna, en tr˙arbr÷g­ ei ru ÷­rum ■rŠ­i t˙lkun ß tilvistarlegum a­stŠ­um manna Ý heiminum, sem og t˙lkun tr˙arstofnana, tr˙arlei­toga og annarra ß helgiritum sÝnum.

Kvikmyndir sem byggja ß t˙lkunum tr˙arritaáeru s÷mulei­is t˙lkun ß ■eim, e­li mßlsins samkvŠmt.


mbl.is Noah b÷nnu­ vÝ­a um heim
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Fagra ver÷ld me­ refsi-nřlendunni ═slandi!

Ůetta ■ykja mÚr ßhugaver­ar frÚttir. Ůa­ er kominn tÝmi til a­ ■essi ßhrifamikla saga sÚ kvikmyndu­ ß tilkomumikinn hßtt. Forvitnilegt er hvernig ═slandi ver­ur lřst ■ar.

Ůegar Úg las bˇkina, fyrir l÷ngu sÝ­an vi­ upphaf ßttunda ßratugarins, ■ß man Úg hva­ mÚr ■ˇtti řmislegt framandi og fjarstŠ­ukennt Ý samfÚlaginu sem dregin er upp mynd af Ý s÷gunni. "Hinn villti", ein af a­al persˇnunum, vakti tilhlř­ilega sam˙­ vi­ lesturinn. Hann er eins og lambagras sem vex blˇmstrandi upp ˙r berangrinum umhverfis ß sÝnum forsendum ■rßtt fyrir har­neskjuleg skilyr­i.

Einnig ■ˇtti mÚr athyglivert og spennandi a­ minnst er ß ═sland Ý s÷gunni. ŮvÝ mi­ur var landinu lřst sem lÝtt eftirsˇknarver­um sta­ sem fˇlk var sent til til a­ taka ˙t refsingu vi­ "brotum" e­a andˇfi gegn hinu heila■vegna og einrŠ­isstřr­a samfÚlagi; persˇnur sem tˇku upp ß ■vÝ a­ gagnrřna og spyrja spurninga og breyta gegn ˇmanneskjulegum reglunum ■ˇttu ekki Šskilegar.
Ůess vegna voru t.d. barnsfŠ­ingar ß nßtt˙rulegan gamaldags hßtt fordŠmdar, vegna ■ess a­ ■au b÷rn voru ekki me­ forrita­a hlř­ni-eiginleika steypta Ý mˇt stjˇrnvalda. Ůannig var "Hinn villti". Ëstřrilßtt fˇlk eins og mˇ­ir hans ßtti ■ess vegna ß hŠttu a­ ver­a sent Ý refsingarskyni til vistar ß ═slandi.
═ ■essu framtÝ­arsamfÚlagi rÝktu nefnilega reglur sem okkur n˙ ß d÷gum, m÷rgum ÷ldum ß­ur en sagan gerist, finnst mannfjandsamlegar, nema ■ß e.t.v. sÚ­ frß sjˇnarhorni hinnar ˙tv÷ldu og sjßlfskipu­u elÝtu sem stjˇrna­i ■egnaframlei­slunni og velfer­ sinni.

╔g man ekki hvort ■vÝ er lřst Ý s÷gunni hvers vegna ═sland var­ svona andstyggilegur sta­ur a­ dvelja ß, ■annig a­ hann var nota­ur sem fanganřlenda.
Ůeirri kaldhŠ­nislega spurningu skřtur upp Ý hugann hvort h÷fundurinn, hinn snjalli Aldous Huxley sem sß m÷guleika lŠknavÝsindanna fyrir var­andi "forritun" fˇlks me­ genabreytingum ßratugum ß­ur en erf­ahlutverk DNA var uppg÷tva­, hafi einnig sÚ­ ni­urdrepandi efnahagslegar aflei­ingar h÷rmunga eins og Icesave-nau­ungarsamnings fyrir!
Er ■a­ tilviljun a­ ■essi saga er ß dagskrß n˙na me­ refsinřlendunni ═slandi innanbor­s, eftir a­ yfirstandandi h÷rmungar landsins me­ "villtum" Ýb˙um ■ess "fremjandi hry­juverk" gegn Bretlandi, London og fleirum hafa auglřst s÷gusvi­i­ rŠkilega?
╔g vona a­ ekki ver­i framin skßldrŠn hry­juverk gegn ═slandi Ý vŠntanlegri kvikmynd Scotts. Hann ß j˙ hryllilegar s÷gur a­ baki!

PS. Var ═sland kannske Ý huga h÷fundar s÷gunnar tßkn um ■ß paradÝs ß j÷r­u sem ■rßtt fyrir allt gŠti or­i­ til raunverulegrar frelsunar fyrir "e­lilegt" fˇlk frß ˇskapna­i gerviveraldarinnar og hinu gerilsneidda og firrta "mannlÝfi" ■ar.


mbl.is Ver÷ld nř og gˇ­ kvikmyndu­
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband