FŠrsluflokkur: Umhverfismßl

Ëkeypis nßtt˙ruparadÝs liggur undir skemmdum

Ůessu ver­ur a­ breyta ■ar sem svona hßttar til, eins og lřst er Ý me­fylgjandi frÚtt um slŠma umgengni og sˇ­askap Ý einni af nßtt˙ruparadÝsum ═slands.
Tekjur ver­a a­ fylgja tilkostna­i. Sß sem ber kostna­ af fer­amannastraumi Štti a­ njˇta tilhlř­ilegra tekna fyrir.

╔g spyr ßgŠta og grei­uga landeigendur Hre­avatnslands hvort ■eir hafi Ýhuga­ a­ stofna t.d. "Sveitagar­" me­ einhverri fer­avŠnni a­st÷­u sem ■eir sÝ­an gŠtu haft einhverjar tekjur af til a­ fjßrmagna a­st÷­u og eftirlit, hli­stŠtt og eigendur Blßa lˇnsins hafa gert ■ar. Ůar kemst enginn inn nema ■eir sem kaupa sÚr a­gang a­ ■vÝ sem ■ar er Ý bo­i - og fuglinn flj˙gandi.

Ůa­ er t.d. sk÷mm hˇpfer­afyrirtŠkja a­ hagnřta sÚr ■essa a­st÷­u ßn ■ess a­ grei­a fyrir.
Fyrir utan frßbŠrt og fallegt landslag og grˇ­ursŠlt una­slegt umhverfi ■arna, sem indŠlt er a­ ganga um ni­ur a­ fossinum Glanna og lautarfer­asta­num ParadÝsarlaut, ■ß hafa landeigendur lßti­ reisa flottan ˙tsřnispall ofan vi­ fossinn Glanna ß sinn kostna­. Fyrir utan anna­ er hŠgt a­ fylgjast ■ar me­ l÷xunum undir fossinum og stˇrl÷xunum ß ßrbakkanum ne­ar. MÚr skilst a­ landeigendurnir hafi fengi­ einhverja hungurl˙s Ý styrk frß hinu opinbera upp Ý framkvŠmdina ß sÝnum tÝma og er ■a­ allt og sumt.
Ůarna kemur sŠgur hˇpfer­abÝla og fer­afˇlks ß einkabÝlum daglega yfir allt sumari­ og meira en ■a­ ■annig a­ oft myndast ÷rtr÷­ ß bÝlastŠ­inu sem er vi­ golfskßla Golfkl˙bbsins Glanna (GGB). Golfskßlinn bř­ur einnig upp ß ■rifalega salernisa­st÷­u sem opin er allan sˇlarhringinn. Ůar er notendum ■ˇ Ý sjßlfs vald sett hvort ■eir leggi fram einhverja aura fyrir a­st÷­una og fß skßlaeigendur ■annig lÝti­ fyrir sinn sn˙­.á

Langlundarge­ forrß­amanna svŠ­isins vi­ Glanna Ý Hre­avatnslandi er a­dßunarvert. Vonandi ver­ur dßsamlegt umhverfi­ ■arna ekki skemmt me­ ˇhˇflegum ßtro­ningi vegna hinna frjßlsu ˇkeypis afnota og eftirlitsleysis.
Ůetta ß nßtt˙rulega vi­ um a­rar nßtt˙ruparadÝsir ■ar sem svona hßttar til.


mbl.is SlŠm umgengni og sˇ­askapur
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Hagv÷xtur og mannfj÷lgunarvandi heimsins

Er ˇheftur hagv÷xtur ß heimsvÝsu lausn alls?

═ frÚtt ß mbl.is 6. j˙nÝ 2016 me­ yfirskriftinni äŮrj˙ b÷rn a­ minnsta kostiô er greint frß ■vÝ a­ Tyrklandsforseti hafi eindregi­ hvatt ■egna sÝna og tr˙brŠ­ur til barneigna. Haft er eftir honum äa­ äengir m˙slimarô Šttu a­ Ýhuga a­ nota getna­arvarnirô og a­ hann hafi ähvatt konur til ■ess a­ eignast a­ minnsta kosti ■rj˙ b÷rnô. äVi­ munum margfalda afkomendur okkarô er haft eftir honum.

Ůessi frÚtt ber me­ sÚr a­ ■ar fari saman hvatningar Ýslamsks ■jˇ­h÷f­ingja, Ý anda Ýslam, og ka■ˇlsku kirkjunnar um aukningu barneigna og gegn notkun getna­arvarna. Fßtt er sterkara en hvatningar og tr˙arleg "l÷g" og kennisetningar ß grunni tr˙arbrag­a og hvers kyns innrŠting um breytni fˇlks ß ■eim grunni.

Me­ slÝkum innrŠtingarhvatningum er skellt skollaeyrum vi­ fˇlksfj÷lgunarvanda heimsins sem er ein af frumors÷kum ßgangs ß au­lindir Jar­ar og sta­bundinnar og hnattrŠnnar mengunar. Hva­ tr˙bo­ og ßrˇ­ur, ef ekki valdbo­, umrŠdds forseta var­ar Ý krafti sÝns embŠttis sem lei­toga lands sÝns hefur ■a­ vŠntanlega einnig einhver ßhrif ß alla landa hans og tr˙brŠ­ur ■eirra hvar sem ■eir eru, lÝka Ý ÷­rum l÷ndum Evrˇpu ■ar sem ■eir eru fj÷lmennir.

Pßfinn ßsamt ÷­rum ka■ˇlskum tr˙arlei­togum hefur hli­stŠ­ tr˙arleg hvetjandi ßhrif innan ka■ˇlsku kirkjunnar, hvar Ý heimi sem h˙n teygir anga sÝna.

Spurning er hvernig hŠgt er a­ breg­ast vi­ ■essari hvatningastefnu um barneignir Ý nafni tr˙arbrag­a, ekki sÝst ofangreindra, ß­ur en fˇlksfj÷lgunin og fˇlksfj÷ldinn Ý heiminum ver­ur til slÝkrar ey­ingar ß gŠ­um Jar­ar a­ ska­inn ver­i ˇafturkallanlegur me­ tilheyrandi h÷rmungum fyrir allt lÝf Ý vistkerfi okkar, Flˇru og Fßnu.

Reyndar hafa ■Šr sko­anir veri­ vi­ra­ar fyrir ßratugum sÝ­an af frŠ­im÷nnum og fˇlki, sem lŠtur sig ■essi vandamßl var­a, a­ Ý ˇefni stefni og jafnvel a­ ■egar hafi veri­ fari­ yfir m÷rk hnattrŠnnar sjßlfbŠrni til lengri tÝma liti­. ═ tÝmamˇtaskřrslu ß vegum Rˇmarkl˙bbsins, The Limits to Growth frß 1972 eftir Dennis L. Meadows o.fl. (Ý danskri ■ř­ingin GrŠnser for vŠkst, Gyldendal 1974), voru dregnar upp d÷kkar horfur Ý ■essum efnum ef fram fŠri eins og horf­i ■ß. Sbr. einnig bˇkin Mankind at the Turning Point eftir Mesarovic & Pestel (Ý danskri ■ř­ingu Hvilke grŠnser for vŠkst?, Gyldendal 1975). Mannfj÷ldinn Ý heiminum hefur vaxi­ me­ veldisvexti og heldur enn ßfram ß ■eirri braut. Ůa­ gengur nßtt˙rulega ekki til lengdar endalaust ßn h÷rmulegra aflei­inga.

LÝti­ raunhŠft umfram umrŠ­ur og rß­stefnur er samt a­hafst Ý al■jˇ­asamfÚlaginu til a­ stemma stigu vi­ ■essari ˇheillavŠnlegu ■rˇun.
Fulltr˙ar ■jˇ­rÝkja tala ß al■jˇ­legum rß­stefnum um hnattrŠn vandamßl en ekki vir­ist ■ar komist nŠgilega beinskeytt a­ rˇtum ■essa vanda, sem er offj÷lgunarvandamßl mannkyns. Lřsandi dŠmi um ■etta er til dŠmis al■jˇ­leg rß­stefna um sjßlfbŠra ■rˇun ß vegum einnar deildar Sameinu­u ■jˇ­anna, äThe Third International Conference on Financing for Developmentô, sem haldin var Ý Addis Ababa 13.-16. j˙lÝ 2015. Ůar voru sett fram 17 stefnumi­ og ■ar undir 169 markmi­, äSustainable Development Goalsô, sem me­limal÷ndin myndu stefna a­ var­andi velfer­ Jar­arb˙a og sjßlfbŠra ■rˇun ß m÷rgum svi­um, sbr. The Addis Ababa Action Agenda (AAAA, A/RES/69/313). Ůessi markmi­ voru einnig sundurli­u­ Ý sÚr skjali ■ar sem tiltekin ßform um tilsvarandi a­fer­ir og a­ger­ir eru tengd vi­ hvert markmi­ um sig. Allsherjar■ing Sameinu­u ■jˇ­anna fylgdi ni­urst÷­um rß­stefnunnar eftir me­ me­al annars ßlyktun 22. desember 2015.

Fljˇtt ß liti­ er ■ˇ Ý ■essum g÷gnum ■vÝ mi­ur hvergi minnst berum or­um ß undirliggjandi offj÷lgunarvanda mannkyns e­a sÚrst÷k vi­br÷g­ vi­ honum; eins og hann sÚ ekki til sta­ar.

═ vi­tals■Štti Sjˇnvarpsins 14. j˙nÝ 2016 vi­ umhverfissÚrfrŠ­inginn dr. Jane Godall kom fram hjß henni a­ ef allir Ýb˙ar Jar­ar nytu s÷mu lÝfskjara og vi­hef­u sama lÝfsstÝl og vi­ Evrˇpub˙ar n˙ ■yrfti um fjˇrar til fimm plßnetur ß vi­ J÷r­ til a­ standa undir og vi­halda ■eirri neyslu og au­lindanřtingu. (birt 18.6.2016 ß Sarpinum ß R┌V).

Til samanbur­ar sřna ˙treikningar Global Footprint Network ß vistspori (äEcological Footprintô) mannkyns ß J÷r­u a­ n˙verandi notkun au­linda og losun koltvÝsřrings krefst Ýgildis 1,6 Jar­a til a­ vi­halda sjßlfbŠrni. Ůar sem vi­ h÷fum vitanlega einungis eina J÷r­ sÚst a­ Ý miki­ ˇefni er komi­ og virkra a­ger­a er ■÷rf.

A­ hvetja stˇran hluta mannkyns til enn hra­ari fj÷lgunar, eins og lei­togar og fylgjendur ofangreindra tr˙arbrag­a gera, ■egar ■÷rf er ß hinu gagnstŠ­a, er augljˇslega ˇßbyrg og veruleikafirrt stefna sem bŠtir ß vanda mannkyns a­ ÷­ru ˇbreyttu. ┴byrg­ allra ■eirra ■jˇ­a og al■jˇ­legra stofnana sem a­hafast ekki me­ virkum a­fer­um til a­ stemma stigu vi­ fˇlksfj÷lgunarvanda mannkyns er mikil og meiri en or­ fß lřst.

═ ofangreindu ljˇsi ber a­ huga a­ nřjum lausnum fyrir vegfer­ og velfer­ mannkyns heldur en ßframhaldandi ˇheftum hagvexti ß heimsvÝsu me­an stŠtt er, en s˙ feig­arstefna endar a­ ˇbreyttu me­ h÷rmungum fyrir alla.
N˙ er spurning hvort m.a. aflei­ingar af äBrexitô me­ tilkomandi endurskipulagningu efnahagskerfa landanna geti beint ■jˇ­rÝkjum heims inn ß farsŠlli brautir Ý ■essum efnum.


mbl.is Obama: Brexit ˇgnar hagvexti
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Ůeir borgi sem njˇta

╔g hef ß­ur rita­ pistil um gjaldt÷ku ß (vinsŠlum) fer­amannast÷­um ß ═slandi ■annig a­ a­gangseyrirá■ar af renni til uppbyggingar og vi­halds ß vi­komandi st÷­um. Ůetta ver­i framkvŠmt samkvŠmt reglum sem settar ver­i af hinu opinbera ■ar um og hß­ eftirliti. Ůannig er ■etta vÝ­a erlendis.

Ůa­ er glˇrulaust a­ fyrirtŠki Ý fer­amannabransanum geti gert ˙t ß ■essa sta­i ßn ■ess ■eir e­a vi­skiptavinir ■eirra kosti nokkru til sjßlfir. Hinga­ til og enn ■ß eru ■eir a­ gera ˙t ß nßtt˙ru ═slans og opinber framl÷g skattgrei­enda hÚrlendis.
Ůa­ er ennfremuráÝ anda ˇhefts og stjˇrnlauss a­gangs allra a­ s÷mu au­lindinni sem lei­ir a­ lokum til mettunar ß vinsŠlum st÷­um og ˇhagrŠ­is fyrir alla ■egar sta­irnir missa a­drßttarafl sitt vegna ßsˇknar, ßtro­nings, mannmerg­ar og ni­urnÝ­slu.


mbl.is Milljˇnirnar 50 ekki nˇg
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Landi­ sem lengi var

Ëmar Ragnarsson bendir ß ■a­ ß bloggsÝ­u sinni Ý sambandi vi­ ˇvarkßrt bru­l ß nßtt˙ruau­lindum a­ vi­ skulum ekki gleyma ■vÝ a­ vi­ h÷fum a­eins eina j÷r­.

Heg­un ■jˇ­a heims Ý ■eim efnum gŠti ■ˇ fremur bent til a­ liti­ vŠri ß au­lindirnar sem ˇ■rjˇtandi.

Ůa­ er hins vegar sannarlega svo a­ vi­ h÷fum a­eins ■essa einu undursamlegu J÷r­ til a­ lifa ß og af. á١ hefur h˙n bˇkstaflega veri­ fˇtum tro­in og aldrei eins og n˙, af um fjˇrtßn millj÷r­um fˇtum manna sem fer enn ÷rt fj÷lgandi. Ůß eru ˇtaldir fŠtur dřranna og landnřtingarvÚlar og farartŠki mannanna og sÝÚtandi munnar milljar­a manna og dřra. Ůetta getur ekki gengi­ til langframa me­ sama hŠtti og hinga­ til.

Vandamßlin sem blasa vi­ eru ■verrandi au­lindir sem nau­synlegar eru mannkyni (og dřrum) til lÝfsvi­urvŠris, landey­ing og mengun lÝfrřmisins ß landi, Ý lofti og h÷fum. Ůessu veldur, e­li mßlsins samkvŠmt, sÝvaxandi mannfj÷ldi og nßnast stjˇrnlaus mannfj÷lgun og ˇsjßlfbŠrir lifna­arhŠttir og rßnyrkja.
Skřrsla Rˇmarkl˙bbsins svonefnda frß 1972, sem fram kemur Ý bˇkinni The Limits to Growth (Meadows o.fl.; Hjß Gyldendal 1974 GrŠnser for vŠkst) olli řmsum ôlÚttuö sjokki ß sÝnum tÝma, ■ar ß me­al mÚr sem ßsamt fleiru hefur haft varanleg ßhrif ß mig Ý ■essum efnum.
Ůa­ var ekki sÝst vegna ■ess a­ Ý kj÷lfar hennar skall ß svok÷llu­ ôolÝukreppaö Ý Evrˇpu 1973 vegna tÝmabundinnar minnkunar ß frambo­i ß olÝu me­al OPEC-rÝkjanna sem vildu fß meira fyrir sinn sn˙­. Ůß var­ t.d. Ý Danm÷rku a­ grÝpa til sk÷mmtunar ß olÝu og bensÝni og takm÷rkunar ß raforkunotkun. ┴ ═slandi var­ fˇlk a­ vÝsu ekki miki­ vart vi­ ■etta ßstand vegna ■ess a­ olÝa rann ■anga­ ˇhindra­ annars sta­ar frß (R˙sslandi) eftir sem ß­ur.
╔g var ■ß vi­ nßm Ý Kaupmannah÷fn ß ■essum tÝma og ■ar var olÝa til h˙shitunar sk÷mmtu­ veturinn 1973-Ĺ74 og s÷mulei­is eldsneyti ß bÝla. ═b˙­ir voru ■vÝ ßn mi­st÷­varhitunar meirihluta vikunnar og einungis kalt vatn ˙r kr÷num og sturtum samhli­a ■vÝ og rafmagn ■urfti a­ spara eins og m÷gulegt var.
Ůetta ßstand sřndi ôsvart ß hvÝtuö, beint Ý Š­, hvers gŠti veri­ a­ vŠnta er au­lindir eins og olÝa vŠru raunverulega or­nar af skornum skammti.

┴ri­ 1998 gaf Úg ˙t pl÷tuna Kveikjur (CD) me­ eigin efni flutt af ôlandsli­iö tˇnlistarmanna, sem inniheldur m.a. nokkur l÷g me­ textum me­ nßtt˙rulegum hugvekjum, en ■ß stˇ­u deilur um fyrirhuga­a Eyjabakkavirkjun sem hŠst og vildi Úg me­ ■essum hŠtti leggja lˇ­ ß vogarskßlar. Ůar ß me­al er lagi­ ôLandi­ sem lengi varö, ■ar sem varpa­ er fram nokkrum ôsvi­smyndumö um ■essi efni. HŠgt er a­ hlusta ß ■a­ hÚr Ý spilaranum mÝnum.

Textinn vi­ lagi­ er eftirfarandi:

á

Landi­ sem lengi var

(┴ Kveikjur 1998. ę H÷f. Kristinn SnŠvar Jˇnsson)

á

Hve yndisleg sřnir sig okkar J÷r­,

■ar sem ˇsnortin nßtt˙ran rÝs.

Um ßr■˙sundir hafa erja­ sv÷r­:

Eldur, vatn, vindur og Ýs.

á

Og fallega hefur svo flˇran klŠtt

fj÷ll og merkur Ý snilldarlegt skr˙­.

En ÷llu ■essu er or­i­ mj÷g hŠtt,

ef ekki er betur a­ hl˙­.

á

(Vi­lag):

á

ŮvÝ landi­, sem svo lengi var;

laust vi­ mannanna umrˇt og ■rengingar.

Ůa­ er svo vi­kvŠmt og au­veld brß­;

÷llu umturna­ ver­ur ef ekki - a­ er gß­.

á

Granda­ er lÝfi, af grˇ­ri sneitt,

og geigvŠnleg mengun er leyf­.

Rist er Ý j÷r­ og regnskˇgum eytt,

vi­ rßnyrkju sporna­ me­ deyf­.

á

(Vi­lag)

á

Ůß b÷rnunum okkar vi­ bjˇ­um sta­,

■ar sem bergmßlar aldanna kyrr­.

Ůeim ˇmetanlegt er a­ upplifa ■a­,

sem ˇsnorti­ kom ˙r ßra fir­.


mbl.is Gali­ a­ ey­a helÝum Ý partÝbl÷­rur?
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Eftirspurn mŠtt me­ frambo­i ß Ůingv÷llum

═ frÚtt af vi­varandi og vaxandi bÝlastŠ­askorti ß Ůingv÷llum og nßgrenni Štti a­ vera augljˇst mßl a­ ˙r ■vÝ ■arf a­ bŠta hi­ snarasta og ■ˇ fyrr hef­i veri­.

Gera mß afgirt bÝlastŠ­i eins og vi­ flugst÷­ Leifs EirÝkssonar me­ hŠfilegri gjaldt÷ku, jafnvel hß­ tÝma dagsins, d÷gum innan vikunnar ogámßnu­um ßrsins. Allt einfalt og skilvirkt Ý framkvŠmd.
SÚrst÷k bÝlastŠ­i yr­u fyrir hˇpfer­abÝla, bŠ­i vi­ Haki­ og ni­ri ß Ůingv÷llum, og hŠrra gjald fyrir stŠrri bÝla ■annig a­ einhvers konar me­algjald pr. mann ver­i Ý Šskulegu samrŠmi bŠ­i fyrir fˇlk Ý litlum og stˇrum bÝlum.
Mi­a­ vi­ upplřsingar um fj÷lda fer­amanna yr­i fjßrfesting Ý bÝlastŠ­um fljˇt a­ grei­a sig upp og ver­a a­ varanlegri tekjulind til hagsbˇta fyrir svŠ­i­ og fer­afˇlk. Ef til vill ■yrfti ekki a­ vi­hafa frekari gjaldt÷ku ß Ůingv÷llum en fyrir bÝlastŠ­in.

Einhver kann a­ benda ß a­ sumir myndu reyna a­ komast hjß ■vÝ a­ leggja Ý gjaldskyld bÝlastŠ­i. Yfirvofandi rassÝur umfer­arl÷greglu ß svŠ­inu me­ vi­eigandi sektumáŠttu a­ slß ß ■Šr freistingar fer­afˇlks.
Einnig mŠtti hreinlega gera rß­ fyrir slÝkum "ofur-sparendum" me­ ■vÝ a­ breikka vegkantinn ß sÝ­ustu kÝlˇmetrunum a­ fˇlkvanginum sem hŠgt vŠri a­ leggja ß og gera gangstÝga frß ■eim inn ß svŠ­i­. Ůar me­ vŠri ■eirri bÝlaßnau­ a­ nokkru lÚtt af fˇlkvanginum ßn ■ess a­ gera sÚrst÷k ßberandi og jafnvel illa ■okku­ malbiku­ bÝlastŠ­i Ý nßtt˙ruperlunni til a­ anna ÷llum umfer­ar■unganum ■ar.


mbl.is BÝlastŠ­askortur ß Ůingv÷llum
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

UmhverfisvŠnar prÚdikanir

Ůa­ er hi­ besta mßl hjß sr. Pßlma MatthÝassyni a­ lesa prÚdikanir sÝnar beint af spjaldt÷lvu Ý sta­ ■ess a­ prenta ■Šr ˙t ß pappÝr til aflestrar. Ůa­ eru umhverfisvŠnar prÚdikanir a­ formi til. Ůa­ er til fyrirmyndar og eftirbreytni almennt.

Ekki sÝ­ur skiptir ■a­ ■ˇ mßli hva­ um er rŠtt Ý prÚdikunum og hva­ s÷fnu­inum er bo­a­. Vonandi er ■a­ allt umhverfisvŠnt og heilsusamlegt fyrir ßheyrendur, bŠ­i andlega og efnislega velfer­ ■eirra, ■eim til hjßlpar, fyrirmyndar og eftirbreytni. Ekki fara s÷gur af prÚdikunarefni Ý vi­hangandi frÚtt, en ekki er ßstŠ­a til a­ Štla anna­ en a­ ■a­ sÚ Ý uppbyggilegum anda og vÝ­sřni.


mbl.is iPadinn gagnlegur Ý gu­s■jˇnustu
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

FrßbŠrt framtak ß Bl÷nduˇsi

Ůetta eru ßnŠgjulegar frÚttir sem berast ˙r hvamminum fagra. Ůarna er fyrrum kostna­i breytt Ý tekjulind. ╔g er handviss um a­ fleiri slÝk tŠkifŠri leynast ef vel er a­ gß­ og hugsa­ ˙t fyrir kassann og ˙t fyrir gamla fari­.

Gamli bŠrinn er alltaf flottur me­ g÷mlu kirkjuna og Helgafell Ý forgrunni.
PS. ╔g vona a­ ekki sÚ b˙i­ a­ ey­ileggja og farga innvi­um kirkjuh˙ssins, s˙lunum og milligˇlfinu og kˇrnum - nÚ heldur prÚdikunarstˇlnum.


mbl.is Fitan au­lind en ekki vandamßl
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Sinubruni hjß bŠndum Ý Borgarfir­i

N˙ brennur sina Ý Borgarfir­i og leggur ■ykkan dau­mengandi reykjam÷kk upp eftir Nor­urßrdal Ý hŠgum andvara af su­-su­vestan.

Dimmir verulega Ý lofti og sÚst varla til sˇlar, sem skein glatt ß hei­skÝrum himni ß­ur en ˇf÷gnu­urinn gaus upp.

Ekki kemur fram Ý lÚlegri frÚttinni hvort bŠndur hafi sjßlfir kveikt ˇsˇmann e­a hvort eldur hafi kvikna­ fyrir slysni.

Hafi ■etta veri­ vÝsvitandi gert af bŠndum eru vi­komandi ávarla me­ fullu viti og b˙nir a­ gleyma stˇrbrunanum Ý grˇ­ri ß Borgarfjar­armřrum fyrir nokkrum ßrum. Einnig kŠra ■eir sig ■ß kollˇtta og sau­flekkˇtta um ■a­ a­ einmitt um helgar eru hinir fj÷lm÷rgu sumarb˙sta­ir Ý hinum fagra Borgarfir­i sneisafullir af fˇlki sem komi­ er langt a­ til a­ njˇta paradÝsarinnar ■ar Ý sveit og s˙refni; Hef­i ■ß veri­ viti nŠr a­ brenna sinu ekki um helgar af tillitssemi vi­ gestina.

Spurningin er: Kveiktu bŠndur umhverfismengandi og lÝfey­andi ˇfri­arbßli­ af ßsetningi?


mbl.is Sinueldur Ý Borgarfir­i
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Samsta­a um Ýslenska almannahagsmuni Ý hnattvŠddum heimi

Pistlah÷fundurinn Pßll Vilhjßlmsson bendir ß ■a­ Ý pistli sÝnum Ý dag a­ norskur frÚttami­ill hafi meti­ tilsv÷r bankastjˇra Se­labanka ═slands nřveri­ um EES-samninginn a­ hann vŠri hreint ôbrjßlŠ­iö. Pßll spyr Ý ■vÝ ljˇsi hvort sama brjßlŠ­i­ felist Ý hugsanlegum samningi vi­ Evrˇpusambandi­.

Ůessar spurningar vekja athygli ß ôglˇbaliseringuö e­a hnattvŠ­ingu efnahagslÝfsins yfirleitt og aflei­ingum hennar fyrir nŠrsamfÚlagi­ Ý vÝ­ara samhengi.
═ ljˇsi samninga Ýslenskra stjˇrnvalda vi­ EFTA 1970 og EES upp ˙r 1990 og algleymi hnattvŠ­ingar undanfarna ßratugi er vi­ hŠfi a­ spyrja sig hva­ hafi valdi­ hruni i­na­arins ß t.d. Akureyri sem ■ar blˇmstra­i um mi­ja 20. ÷ld og enn kringum 1970.
áHvort vildu Akureyringar og fleiri sem ■annig hßttar um hafa i­na­inn sinn ■ar enn starfandi og blˇmstrandi, me­ heimafˇlki Ý launu­um st÷rfum og rˇtgrˇna verk■ekkingu, e­a halda atvinnulausu fˇlki ■ar og annars sta­ar ß landinu uppi me­ atvinnuleysisbˇtum og annarri fÚlagslegri a­sto­ eins og n˙ er?
═ hnotskurn er hi­ sÝ­arnefnda (ßsamt ˇhagrŠ­inu af brottflutningi fˇlks) gjaldi­ sem nŠrsamfÚlagi­ grei­ir n˙ fullu ver­i fyrir "ˇdřran" innflutningsvarning undanfarna ßratugi.
═ ofanßlag eru framlei­slutŠki og verk■ekking sem ß­ur stˇ­u undir velmegun horfin ß braut.
S÷mulei­is vald yfir eigin h÷gum a­ umtalsver­u leyti.

Eftir fjßrmßlahruni­ hÚrlendis 2008 og gjaldeyris■urr­ Štti fˇlk a­ vera betur Ý stakk b˙i­ til a­ ßtta sig ß raunverulegu ver­mŠti heimaframlei­slu ■egar til lengri tÝma er liti­ og Ý vÝ­ara samhengi en skammtÝmaßvinnings.
Hverjir standa n˙ me­ pßlmann, fyrrum laun og skattfÚ, Ý h÷ndunum?
Er ■a­ atvinnulaust og sÝfŠkkandi heimafˇlk?
Er ■a­ vinnufˇlki­ Ý Austurl÷ndum og vÝ­ar sem n˙ framlei­ir hinn ˇdřra innflutningsvarning fyrir Vesturl÷nd ß ■rŠlakj÷rum og l˙sarlaunum?
Hva­ me­ fj÷l■jˇ­afyrirtŠkin? Hafa ■au ekki komi­ hverjum ■Štti starfsemi sinni fyrir Ý ■eim l÷ndum sem ■eim hentar og hagstŠ­ast er frß ■eirra eigin hagna­arlega sjˇnarhorni, e­li mßlsins samkvŠmt,áallt frß ÷flun hrßefna og ˙rvinnslu til s÷lu og dreifingar afur­a og ˙tgrei­slu ar­s til eigenda sinna? A­ hva­a leyti hir­a ■au um velfer­ nŠrsamfÚlagsins og ■jˇ­rÝkja ß hverjum sta­? (Vissulega er ■ˇ ekki allt slŠmt og fyrirtŠkin eru mismunandi a­ ■vÝ leyti).
A­ hva­a leyti hefur ■essi ■rˇun eflt nŠrsamfÚlagi­ ß hverjum sta­ ■ar sem uppsprettur vir­isaukningarinnar er a­ finna?

Ekki er a­ sjß anna­ en a­ sk÷rp rřni hagfrŠ­ingsins John Kenneth Galbraith t.d. Ý bˇk hansáEconomics and the Public Purpose frßá1973 um ■essi mßl hafi komi­ illyrmislega fram Ý reynd sÝ­an ■ß. (Galbraith var m.a. hagfrŠ­iprˇfessor Ý Harvard og efnahagslegur rß­gjafi nokkurra forseta demˇkrata Ý BandarÝkjunum, ■.ß.m. Kennedy).

Ekki er heldur hŠgt a­ segja anna­ en a­ ß stefnuskrß hinna nřju stjˇrnmßlasamtaka Samst÷­u sÚ teki­ vel ß ■essum og tengdum atri­um. Ůa­ sem ber a­ undirstrika er a­ efnahagsleg samskipti og vi­skipti ═slands vi­ ˙tl÷nd sÚu ß forsendum ■jˇ­hagslegra almannahagsmuna ═slendinga.


mbl.is Samsta­a er Ý skřjunum
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Nřr og heftur kapÝtalismi

Ůa­ er l÷ngu kominn tÝmi til a­ breg­ast vi­ a­ste­jandi vanda sem hlotist hefur af skefjalausum ßgangi manna og sÚrstaklega fyrirtŠkja ß vistkerfi Jar­ar.
Me­an ekki eru reistar vi­hlřtandi og ÷flugar skor­ur vi­ hagnřtingu au­linda og ■r÷ngsřnum a­fer­um Ý ■vÝ sambandi halda fyrirtŠki, sÚrstaklega fj÷l■jˇ­afyrirtŠki, ßfram ß s÷mu braut og hinga­ til: A­ starfa fyrst og fremst ˙t frß eigin hagna­armarkmi­i ßn tillits til illa bŠtanlegs e­a ˇbŠtanlegs ska­a fyrir nŠrsamfÚlag manna, umhverfi­ og vistkerfi­ Ý heild, sem hlřst af starfseminni.
Hefta ver­ur og koma Ý veg fyrir ska­leg ßhrif ˇhefts kapÝtalisma. Til a­ skilja ■a­ ■urfa ═slendingar ekki a­ lÝta lengra en til banka- og efnahagshrunsins hÚrlendis 2008 sem r˙sta­i tilvistarlegar a­stŠ­ur fj÷lmargra fj÷lskyldna og fyrirtŠkja s÷kum m.a. ˇpr˙ttinna manna/fyrirtŠkja, of r˙mra leikreglna og laga og skorti ß opinberu eftirliti.

Vandi umhverfis og vistkerfis Jar­ar er ■ˇ ÷llu alvarlegri en hi­ afmarka­a Ýslenska hrun. Ůa­ er vandi allra jar­arb˙a.
Allir Ýb˙ar Jar­ar eiga a­ hafa eitthva­ um ■a­ a­ segja hvernig efnahagskerfi­ sem hver og einn břr vi­ tekur ß ■essum vanda. "Marka­urinn" leysir ekki ■ennan vanda af sjßlfsdß­um ef ekki kemur til vi­eigandi kostna­arli­ur vegna umhverfisßhrifa sem allir ßkv÷r­unara­ilar innan efnahagskerfisins, allt frß einstaklingum til stŠrstu fj÷l■jˇ­afyrirtŠkja og rÝkisstjˇrna landa, ver­a og ney­ast til a­ taka tillit til vi­ rekstur fyrirtŠkja sinna, hvort sem um er a­ rŠ­a rekstur heimilis e­a fj÷l■jˇ­afyrirtŠkis.

Spurningin er a­ hva­a leyti samrŠmd og vi­eigandi skattlagning og regluverk Ý ÷llum l÷ndum dugi til.
Einnig ■arf a­ ver­a hugarfarsbreyting hjß ÷llu fˇlki, hvort heldur sem er Ý hlutverki neytanda e­a starfsmanns og framlei­anda.
Huga ■arf og a­ nŠrsamfÚlaginu alls sta­ar, Ý ÷llum l÷ndum. Ef til vill er ■a­ einn besti a­ilinn til a­ hafa me­ h÷ndum virkt eftirlitshlutverk Ý ■essu samhengi - EF ■a­ virkar sem skyldi alls sta­ar Ý ÷llum l÷ndum.

En, skapandi hugur og or­ eru til alls fyrst. Vi­tengd frÚtt um umrŠ­ur um "umhverfisvŠnan kapÝtalisma" ß al■jˇ­avettvangi Ý minningu hinnar fj÷rg÷mlu Rݡ-sam■ykktar frß 1992 er li­ur Ý umhverfisvŠnni sk÷pun manna.
Hefjast ■arf handa ß­ur en jar­arb˙ar deyja unnv÷rpum ˙r mengun, s˙refnis- og matarskorti af mannav÷ldum.

Ţmsir a­ilar hafa Ý gegnum aldirnar vÝsa­ til or­a BiblÝunnar um ■a­ rß­smennskuhlutverk manna ß J÷r­u a­ "gera sÚr hana undirgefna". Ůessi or­ hafa l÷ngum veri­ mis- og rangt˙lku­ bˇkstaflega Ý rÚttlŠtingarskini me­ ■eim h÷rmulegum aflei­ingum a­ vistkerfi er stˇrska­a­ e­a ey­ilagt me­ ˇafturkrŠfum hŠtti. Rangt˙lkunin felst Ý ■vÝ a­ ■a­ a­ gera j÷r­ina sÚr "undirgefna" felur ekki Ý sÚr a­ ey­ileggja hana vi­ ■a­.
E­a, hva­a gagn hefur ma­ur t.d. af hesti sÝnum me­ ■vÝ a­ temja hann og gera hann sÚr ■annig undirgefinn og drepa hann svo strax Ý kj÷lfari­ t.d. me­ illri me­fer­?!!!


mbl.is UmhverfisvŠnn kapÝtalismi
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

NŠsta sÝ­a

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband